Turen til Berat

På vej fra Tirana mod Berat kom vi pludselig gennem et landskab, der så noget anderledes ud end resten af Albanien. Overalt stod der gamle oliepumper – mange rustne og tilsyneladende ikke længere i brug.

Vi var kommet til området omkring Kuçovë, hvor der har været udvundet olie siden 1920’erne, og som under Hoxha blev et vigtigt centrum for Albaniens olieindustri.

Lige i nærheden ligger også Kuçovë-flybasen, der blev bygget under kommunismen og dengang husede albanske jagerfly. I dag er basen moderniseret og genåbnet som NATO-base.

På ganske få kilometer kørte vi altså forbi gamle oliepumper og tydelige spor efter det kommunistiske Albanien – samtidig med at en moderne NATO-base ligger lige i nærheden. Endnu et eksempel på, hvordan Albaniens dramatiske historie stadig er meget synlig i landskabet.

Berat

Berat er en helt unik by. Den ligger langs Osum-floden, som deler byen i to, og på begge sider klatrer de smukke, karakteristiske osmanniske huse op ad bjergsiderne. De mange hvide huse med vinduer tæt over hinanden har givet Berat tilnavnet ”De tusind vinduers by”.

På toppen over den gamle by ligger borgen, og nedenfor snor små brostensbelagte gyder sig mellem de gamle huse. Det hele er utrolig hyggeligt og velholdt, og byen har en helt anden ro over sig end de steder, vi hidtil har besøgt i Albanien.

I går aftes var vi ude at spise i den gamle bydel. Restauranten lå utrolig smukt i flere niveauer op ad bjergsiden, og her fik vi den dejligste Balkan-menu. Det var sådan et sted, hvor både omgivelserne, stemningen og maden gik op i en højere enhed.

Vi er meget glade for, at vi valgte at besøge Berat. Det er stadig Albanien – men alligevel helt anderledes. Tirana var spændende, vild og voldsom, mens Berat er smuk, historisk og meget mere rolig.

Det er netop de store kontraster, der gør Albanien så spændende at rejse rundt i.

I morgen siger vi farvel til De tusind vinduers by og kører videre mod Gjirokastër.