Novi Sad

Novi Sad – farvel til Balkan

Vi forlod Beograd og satte kursen mod Novi Sad, som skulle være vores sidste ophold på Balkan.

Landskabet ændrede sig markant, da vi kørte nordpå. Efter mange uger med bjerge, snoede veje og dybe dale var det pludselig næsten helt fladt. Vi var kommet ud på den store Pannoniske Slette, som for millioner af år siden lå under det Pannoniske Hav. En lidt mærkelig fornemmelse efter så lang tid i Balkans bjerge.

Da vi kom til Novi Sad, skulle vi finde vores hotel, Leopold I. Byens største seværdighed er den enorme Petrovaradin-fæstning, der ligger højt over Donau – men vi havde egentlig ikke tænkt nærmere over, hvor vores hotel lå.

Vi fulgte bare GPS'en.

Snart blev vejene brostensbelagte, gaderne smallere og smallere, og vi bevægede os højere og højere op over byen. Da vi nåede frem til en træbro, kiggede Anni på mig og sagde:

”Har du virkelig tænkt dig at køre videre her????”

Ja, det havde jeg… MÅSKE?!? 😄

Men GPS'en havde faktisk ret. Vi skulle simpelthen bo midt på Petrovaradin-fæstningen – selve byens største attraktion.

Fæstningen har en lang historie. Området har været befæstet i århundreder, men den imponerende fæstning, man ser i dag, blev hovedsageligt opført af habsburgerne fra slutningen af 1600-tallet og gennem første halvdel af 1700-tallet som værn mod Det Osmanniske Rige. Med sine volde, bastioner og et omfattende netværk af underjordiske gange blev Petrovaradin en af de vigtigste fæstninger langs Donau. I 1716 fandt et stort slag mellem habsburgerne og osmannerne sted ved Petrovaradin, hvor habsburgerne under prins Eugen af Savoyen vandt en afgørende sejr.

Og midt i alt dette skulle vi altså bo!

Novi Sad viste sig at være en dejlig blanding af historie og moderne byliv. Donau skiller Petrovaradin og den gamle fæstning fra selve Novi Sad, og fra fæstningen havde vi en fantastisk udsigt over floden og byen.

Vi gik en lang tur gennem centrum og nød de brede gågader, pladserne og de smukke gamle bygninger. Undervejs mødte vi også nogle muntre spillemænd, som sørgede for lidt ekstra liv i gaderne.

Vi besøgte desuden byens kunstmuseum, hvor vi så både ældre og nyere serbisk kunst. Det gav endnu et lille indblik i den kultur og historie, vi havde mødt så meget af på vores rejse.

Novi Sad blev en rigtig fin afsked med Balkan. Efter mange uger med bjerge, grænseovergange, gamle byer, fremmede kulturer, fantastisk natur og masser af oplevelser var vi nu på vej videre nordpå – og langsomt på vej hjem.